
Rehabiliteringscenter Strandgården er et specialtilbud, der tilbyder rehabilitering til personer, der har pådraget sig en svær eller meget svær hjerneskade.
Hjerneskaden kan være en følge efter:
- Blodprop eller blødning i hjernen
- Slag mod hovedet eller trafikulykke
- Iltmangel efter for eksempel hjertestop
- Betændelsestilstand i hjernen
- Svulst i hjernen
Med denne hjemmeside ønsker vi at give et indblik i, hvordan vi på Strandgården ud fra høj faglig indsigt tilbyder en målrettet indsats til den enkelte.